Le Bertarole

Et af de allermindste huse i Veneto. Men så absolut et af dem der skal holdes øje med. Totalproduktion på mellem 15 – 20.000 flasker årligt. Far og især søn laver fremragende vine, og deres vinfilosofi handler om at opretholde de klassiske vindyder fra Veneto. Vinene kendetegnes derfor af rank syre og elegance, fremfor ’blockbuster-stilen’. Ingen varm chokolade-amarone her.
Senest har Bertaroles Amarone ’98 placeret sig blandt kun 5 Amaroner med topkarakter i det anerkendte italienske blad ’Cucina e Vini’. Bladet lavede en smagning af 90 Amaroner, og Le Bertaroles kom så sandelig i fint selskab: Quintarelli (4 gange så dyr) og Dal Forno (6 gange så dyr) var naturligvis blandt de 5. Bertaroles Amarone placerede sig således højere end eksempelvis Allegrini og Vivianis Amaroner der normalt plejer at være pejlemærker på det danske marked.
Vinhuset’s almindelige Valpolicella Classico og ripassovinen Valpolicella Classico Superiore er også vine der hæver sig en del over den gængse standard.
I øvrigt kan det bemærkes at vinene fra Le Bertarole alle er økologiske, og at Amaronen er lavet af druer fra kun én mark.


Vin tags

Vis vine fra

Vin-nyheder på mail

Tilmeld dig vores nyheds brev og få nyt fra kanavin og vinens verden







Seneste nyhedsbreve